Mostferie
Genkender du det at have for mange æbler til at du orker at bruge dem alle sammen, for så til slut at konkludere, at solsortene også skal have det godt – men alligevel …
 
Mine første erfaringer med fremstilling af egen æblemost har jeg fået hos nogle venners naboer. Hos dem er det en tradition at fremstille æblemost i forbindelse med efterårsferien, og det sker præcis efter den opskrift, som bedsteforældrene brugte. Weekenden planlægges nøje både mht. selve fremstillingen af æblemosten, men i høj grad også mht. dagens fortæringer for store og små.

Hele fem familier have sat hinanden stævne. Jeg ankom med bilen fuld af kasser med æbler og et par mælkejunger. I det klare efterårsvejr med dejlig sol var det et imponerende syn med rækken af kasser fyldt med æbler i mange farver, størrelser og faconer. Det hedder sig, at jo flere sorter der blandes, jo bedre most.

Hver deltager fandt hurtigt sin yndlingsplads i mostfremstillingsprocessen. Børnene synes, det er herligt at hjælpe til – de mindste løber lidt fra og til, mens de lidt større gerne hjælper hele dagen, og der dukker også gerne et par kammerater op for at give en hånd med. Vi var så mange, at der nærmest arbejdedes i hold, og der var god tid til en snak og rundvisning i haven.

Jeg både så og følte, hvor effektiv en pakkepresse er ved at mærke på æbleaffaldet efter presningen. Det føltes næsten som tørrede æblestykker.

Lige efter at den første most var løbet ud af pressen, blev der opbrud rundt omkring – årets første nypressede æblemost skulle smages. Smagen, duften, friskheden og den gyldne farve kan beskrives som den rene gudedrik.

Da dagen og æblekasserækken var ved at være slut blev dagens resultat opgjort. Der var ikke mindre end ca. 840 liter most – en imponerende mængde efter kun en dags arbejde, dog med bidrag fra mange mennesker.

Næste dag var det ikke æbler, men tomme rengjorte flasker i alle afskygninger, der blev medbragt i biler og på trailere.
 
Alle var meget spændte på, hvor klar dette års most var blevet i løbet af natten, og der blev fortalt historier om de gange, hvor en eller flere junger ikke var lykkedes i første omgang. Da lågene en for en denne morgen forsigtigt blev løftet - for ikke at hvirvle bundfaldet op – var der flot klar most i alle junger og beholdere og alle åndede lettet op.

Mosten kan fryses eller pasteuriseres og holder sig under normale forhold mindst frem til næste års mostfremstilling, men det bliver svært at få afprøvet, da æblemosten ofte finder frem til bordet. Især ved søndagens morgenbord hælder vores to piger ivrigt den gyldne klare æblemosten op i store glas. Velbehaget i ansigtsudtryk og lyde når mosten nydes, er hele mostprocessen værd for mig.

Æblemosten har næsten karakter af cider, hvis den blandes med danskvand, og mosten er en rigtig god vært/værtindegave evt. med ens egen helt specielle etiket.

Vi har erkendt, at vi ikke har æbler nok fra de gamle træer i vores have, og har nu plantet flere æbletræer af sorter, der er gode til most. Foreløbig må vi nøjes med at drømme om de flere æbler og mere most, vi får mulighed for ud i fremtiden.

I gammel tid var efterårsferien en kartoffelferie, men i fremtiden vil efterårsferien for os være en mostferie. De eneste der kan beklage dette, er alle vores solsorte, som ikke mere kan regne med, at der er et kæmpe forråd af æbler i vores have til dem om vinteren.

Det gamle komfur
"Høst og smag" langes over det gamle komfur i Gårdbutikken "kompot"

Da vi flyttede ind i vores hus, blev det gamle Morsø brændekomfur i køkkenet efter en tid forvist til en mørk krog i udhuset til fordel for bedre udnyttelse i køkkenalrummet. På et tidspunkt har vi også forsøgt at sælge det gamle komfur uden held, og mangen en gang har det været på tale at køre det på genbrugspladsen. Men i sidste ende har jeg hver gang holdt hånden over det efterhånden medtagne komfur og sagt, at det nok skulle finde sit rette element en dag.

- og endelig i forbindelse med etableringen af min gårdbutik ”kompot” faldt det naturligt at bruge det gamle komfur som diskelement. I gammel tid er der helt sikkert lavet mange dejlige og spændende kompotter af frugt, bær og grønt fra haven på det gamle komfur. I dag er det nytteplanter, fremstillingsgrej, nyttegaver samt lokale sæsonafgrøder, der langes over ”komfurdisken”. Det sker med ønsket om god fremtidig høst og at nye såvel som gamle retter af frugt, bær og grønt vil blive til og falde i god smag.

Helle Boesen, juli 2006